den hvide hest bakken

Har du nogensinde stået foran Tivoli og tænkt: "Hvor i alverden er den hvide hest bakken?" Vel, min ven, så er du ikke alene. Det er som at lede efter en lyserød selskabsdragt i et hav af sorte jakker – muligt, men lidt skævt. Den hvide hest bakken befinder sig nemlig ikke i selve Tivoli, men lige ved siden af, på Dyrehavsbakken – eller bare Bakken, som vi kalder det heroppe i Nørrebro-området. Den ligger nede i skoven, hvor træerne hvisker historier om gamle karruseller og sliktyggebørn fra 1950’erne.

Stedet har eksisteret siden 1583 – ja, du læste rigtigt. Det er ældre end dine bedsteforældres bedsteforældre. Og tro det eller ej, men den hvide hest bakken er ikke bare en figur i en eventyrbog, men en helt ægte del af denne magiske park. Hesten selv står på en af de ældgamle karruseller, som stadig drejer rundt som dengang morfar gik i knæbukser. Man finder den nær indgangen fra Klampenborgvej, hvor du kan se dens glitrende sadel og manke, der skiner som sne i solnedgangen.

Åh, det spørgsmål! Det er næsten som at spørge: "Hvem drak sidste øl på Vesterbro?" – svaret er mange, men nogle har sat et særligt præg. Den hvide hest bakken har båret alt fra små piger i krinoliner til ældre med barnevogn og en nostalgisk smule tårevåd i øjenkrogen. Der var engang en pige, Lise – hun kom hver sommer i ti år – og hver gang bad hun om at sidde på den hvide hest bakken. I dag er hun 78, men hun kommer stadig forbi bare for at se den.

Men det stopper ikke her. En legendarisk cirkusklovnen Pjerrot – ja, ham med den røde hat og det evigt sørgmodige smil – plejede at ride den hvide hest under åbningsparaderne. Folk sagde, han havde en usynlig forbindelse til dyret, som om hesten kendte hans sjæl. Måske er det derfor, folk stadig mener, at hvis du lukker øjnene, når du kører på den hvide hest bakken, kan du høre latteren fra fortidens gæster.

Hvad betyder en hvid hest egentlig? Er det bare en flot karruselhest, eller er der mere bagved? I dansk folklore er den hvide hest ofte et symbol på renhed, frihed – og måske lidt rebelleri mod det forudsigelige. Tænk på Holger Danske, der sover under Kronborg og rider ud på en hvid hest, når Danmark er i fare. Den hvide hest bakken kan ses som en mindre, men lige så ærefuld, repræsentant af det samme myndige billede.

I mange århusianske fortællinger bruges hvide heste som bærere af drømme – især hos dem, der har mistet noget. På Bakken bliver den hvide hest bakken ofte valgt af børn, der har haft et hårdt år, eller voksne, der søger tilbage til noget uskyldigt. Psykologisk set handler det om genopdagelse – om at føle sig let igen, selv om verden presser ned.

Karrusellen, hvor den hvide hest bakken lever, er bygget i træ og drevet af muskelkraft – nej, ikke helt, men næsten! Maskinen bag er fra 1914, og den snurrer stadig med en blanding af damp, nostalgia og lidt dansk vuggeværk. Hver hest er håndlavet, og de har navne som Mads, Grethe og Viggo. Men den hvide hest bakken kaldes bare "Den Hvide" – som om hun er så unik, at hun ikke behøver mere.

Når musikken spiller – den klassiske orgelmusik, der minder om en gammeldags radio – og lysene tændes, føles det, som om tiden går baglæns. Børnene klapper i hænderne, og ældre par holder hinanden i hånden. Det er ikke bare en karrusel; det er en tidmaskine, og den hvide hest bakken er dens gyngende hjerte.

Har du sult efter en tur på den hvide hest bakken? Så skal du vide, at madoplevelsen på Bakken er lige så autentisk som karrusellen selv. De har en lille kiosk – "Hestens Hus" – hvor de serverer friskbagt rugbrød med leverpostej, røget ål og en skål kartoffelsalat, der smager som din mormors. Priserne? Ja, det er ikke billig – men hvad forventer du? Vi taler om DKK 65 for en sandwich, men kvaliteten? Uslåelig.

Og for de ældre besøgende – ja, ældresagen er taget alvorligt. Der er steder med plads til rullestole, og personalet kalder alle for "mor" og "far". Du kan faktisk reservere et bord under kastanjetræet, hvor du kan nyde en kop kaffe og se dine børnebørn køre på den hvide hest bakken. Det er ikke bare en måltid – det er en ceremoni.

Her ude i skoven taler vi ikke “pænt”. Nej, her siger vi ting som “hvad pokker, den hest løber da ikke væk!” eller “skrid ad helvede til, jeg vil også prøve”. Det er ikke uhøfligt – det er bare vores måde at vise kærlighed. Og når en turist spørger, hvor den hvide hest bakken er, svarer vi måske: “Lige der, hvor vinden piber mellem træerne og musikken spiller falsk.” Fordi det er sandt. Og fordi vi elsker at være lidt mystiske.

Vi bruger ord som “bix” for barn, “fjolle” for dum, og “hestekraft” både bogstaveligt og metaforisk. Så når vi siger, at den hvide hest bakken har “masser af hestekraft”, så mener vi både dens energi og dens sjæl.

Lad os kaste nogle tal op i luften – for hvem elsker ikke statistik? Karrusellen, hvor den hvide hest bakken bor, har kørt i over 110 år. Den har taget cirka 4 millioner gæster med på tur. Hvert minut koster DKK 12 i vedligeholdelse – og alligevel er prisen for en tur kun DKK 30. Det er ikke for profit, men for at bevare noget, der betyder noget.

Hver hest vejer ca. 45 kg, og den hvide hest bakken er den mest slidte – fordi den er den mest populære. Reparationer sker to gange årligt, og træet erstattes med nøje udvalgt asketræ fra Skåne.

Der går rygter – naturligvis. Et af dem siger, at hvis du kører på den hvide hest bakken tre gange i træk på din fødselsdag, får du et år med held. Et andet siger, at hesten faktisk var en gave fra en svensk konge, der forelskede sig i en danskerinde fra Klampenborg. Sandt eller ej – det ved ingen. Men hvad der er sandt, er, at mange lader en mønt falde ned bag sadlen, som offer til “lykkens ånd”.

"Jeg så hende ride forbi i måneskinnet – uden karrusel, uden musik. Bare hesten og vinden." – anonym gæst, 1987

Disse historier bliver videreført mundtligt, som i gamle dage. Og netop derfor lever den hvide hest bakken ikke bare i træ, men i folks sind.

Forestil dig: Solen skinner, børnene skriger af glæde, og du holder en is, der smelter hurtigere end dit humør går i stykker. Du tager dem med til den hvide hest bakken, fordi det er tradition. Fordi det er noget, du husker fra din egen barndom. Fordi det er billigt nostalgi-kapital.

Du kan kombinere turen med en gåtur i Dyrehaven, et besøg på museummet eller bare en pause på bænken ved dammen. Og når solen går ned, og den hvide hest bakken står stille, føles det, som om hele dagen har været en sang, der nu slutter med en blød akkord.

Hvis du virkelig vil vide mere om den hvide hest bakken – altså det sted, hvor udsigten er så skarp, at du næsten kan se din fremtid (eller i hvert fald resten af Sjælland) – så smid et kig på Jaegersborg Gade. Her deler vi ikke bare billeder og facts, nej mand – vi giver dig historier, hemmelige tips og måske endda en guide til, hvor man får den bedste kaffe uden at skulle snakke med nogen, hvis man ikke har lyst.

Har du lige spist noget, der ikke smagte som noget? Så hop lige over i vores Restaurant-krog, hvor vi har samlet de steder, der gør maven glad og stemningen endnu bedre. Alt lige fra hyggelige bakkekroer til steder, hvor maden smager som en sommer i Tisvilde.

Og hvis du har lyst til noget med lidt havluft i tindingerne og en tallerken, der ser ud som din drøm om ferie – så kig lige her: Egå Marina Restaurant Ved Vandet. Fordi der har vi faktisk undersøgt, hvordan mad og minder hænger sammen – især når du sidder med solen i ansigtet, en rødvin i hånden og pludselig tænker: “Åh, det her er livet.”

Referencer

• https://www.bakken.dk/historie
• https://natmus.dk/dyrehaven
• https://www.visitcopenhagen.com/attractions/bakken