brødrene price restaurant

Har du nogensinde været inde i en dansk spisested hvor luften lugter af smørstegte løg, æblemost og lidt gammeldags nostalgi – næsten som hvis din bedstemor og hendes yndlingsbroder pludselig havde åbnet en spiseværelsesbar i København? Så har du måske allerede krydset dørtærsklen til brødrene price restaurant. Men vent lige – hvem *er* faktisk de to brødre, der gav navn til stedet? Thomas og Henrik Price er navnene, og ja, de er så forskellige som rugbrød og pandekager – men med samme glød i maven for mad, hygge og danske traditioner. De voksede op i en lille by ved Roskilde Fjord, hvor deres far lavede "frikadeller med en hemmelig knivspids tørret æble" – en opskrift der i dag stadig findes på menuen i brødrene price restaurant. Ikke som en gimmick, nej nej – som en form for kulinarisk hyldest. Og selvom de begge stod i køkkenet fra de var 8 og 10 år, var det først i 2013 de tog springet og åbnede døren til første aften. Med bare 3 bordpladser, en gammel gryde fra farmors køkken og en tro på, at mad kan binde mennesker – ikke bare i maven, men i hjertet.

Det er en historie der både smiler og græder i samme åndedrag. Henrik Price – den yngste af de to – gik bort i 2021 efter en lang kamp mod leukæmi. Og hvis du besøger brødrene price restaurant i dag, så vil du se et lille maleri hængende lige over barbordet med teksten: “Han sagde altid: ‘Brænd hvidløgen – men ikke sjælen’”. Den sætning er blevet restaurantens uskrevne motto. Thomas fortsætter alene nu, men han siger det sådan her: “Jeg driver ikke en restaurant – jeg holder en samtale i gang.” Og den samtale er med Henrik. Med gæsterne. Med tiden. Og med smagen af det bedste smør i landet. Der er ikke en eneste ret på menuen der ikke har haft Henricks fingeraftryk – selv om fingrene ikke længere rører ved panden før servering. Nogle gange, siger Thomas, ser han skyggerne af to mænd stå ved ovnen – én med langt hår (Henrik), den anden med for meget mel på skuldrene (ham selv). Og så griner han. Og så steger han videre.

Den danske middagstavle – men med et blink i øjet

Her får du ikke bare stegt flæsk med persillesovs – du får brødrene price restaurant’s version: flæskesteg fra svin fra Lolland, persillesovs med et strejf af citronzest og en krydderurteblanding der hedder “Henriks hemmelige håndtryk”. Og så serveres det på gammeldags porcelæn fra Bing & Grøndahl – men med et serviettefold der ligner en lille svane (fordi Henrik elskede fugle). Retterne er skrevet på menuen i håndskrift – med lidt blækpletter, fordi Thomas nægter at bruge computer. “Det føles mere ærligt,” siger han. Og ja – der er stadig mulighed for at bestille 'Gammel Ole' som dessert… men nu serveres den med et strejf af saltkaramel og hakkede hasselnødder. Fordi traditioner skal ikke begravet – de skal omfavnet, kysset og leget lidt med.

Først og fremmest: der er ingen Spotify-playlist. Musikken kommer fra en gammel grammofon i hjørnet – med plader fra Birthe Kjær, Gasolin’ og engang – bare én gang om måneden – en LP af Tom Jones (Henrik havde en svaghed for ham). Lys er kun fra vokslys og små jernlamper – intet LED-lys her, tak. Bordene er lavet af gammelt egebræt fra en nedlagt mølle i Næstved, og stolene er genbrugte jernbanestole fra 1940’erne. Brødrene price restaurant er ikke et sted – det er en stemning. Som en varm strikket trøje i december, eller som at få en kop kakao af din far efter en tur i sneen. Og hvis du kommer alene, så placerer de dig *aldrig* ved et bord for to – de stiller dig ved baren, hvor Thomas (eller hans nye assistent, lille Oliver fra Jylland) fortæller dig historien bag den ret du valgte. For her er maden kun halvdelen – den anden halvdel er historien.

Lad os snakke penge – men på en dansk måde: ikke med regneark, men med øjenkontakt og en lille pause før svaret. En middag for to inkl. vin, dessert og kaffe lander typisk på mellem 1.200–1.600 DKK, afhængigt af om du tager 'Chefens Hemmelige Valg' (en tre-retters menu der skifter hver tirsdag og fredag – ofte med noget vildt, som rådyrmedaljon eller svampe fra en skov ved Hillerød). Ja, det er ikke billigt – men tænk på det sådan her: du betaler ikke kun for ingredienserne. Du betaler for 3 timer hvor tiden går langsommere. Hvor folk ved bordet ved sidenfor inviterer dig med til deres dessert. Hvor kaffen kommer i porcelænskopper med sprækker, fordi “de har set bedre dage – ligesom vi alle sammen”. Og hvor du forlader stedet med maven fuld og noget andet… noget blødt i brystet.

Der er kun 28 pladser. Og der er kun *én* telefon. Ingen online-booking. Ingen OpenTable. Intet Instagram-DM. Du ringer. Og så svarer enten Thomas – med en stemme der lyder som en varm kartoffel – eller Oliver, der stadig er lidt nervøs fordi “Thomas siger, at reservationsstemmen skal have *ryggrad*, ikke bare venlighed”. Du får en dato. En tid. Og så siger Thomas altid: “Kom 5 minutter for sent – så får du tid til at trække vejret før vi begynder.” Folk siger, at det tager op til 6 uger at få bord på weekend. Men hvis du ringer en regnfuld onsdag eftermiddag og siger: “Jeg har lige brug for noget hygge” – så er der næsten altid plads. Fordi brødrene price restaurant tror på, at mad skal være der når hjertet banker lidt for hurtigt.

I den håndbundne gæstebog – der ligner en gammel skolebog fra 1952 – står der ting som:

• “Spiste her dagen efter min begravelse. Fik frikadeller. Græd over desserten. Gik hjem med håb.” – Mads, Kolding
• “Min kone sagde ‘ja’ til forslaget her. Og nej – det var ikke fordi maden var så god… men fordi atmosfæren fik hende til at tro på lykken igen.” – Jesper, Aarhus
• “Bestilte ‘Gammel Ole’. Fik en historie om Henricks første kærlighed. Og så fik jeg en klud til at tørre mine kinder med. Tak for det.” – Lone, Odense

Og så – skrevet i rødt blæk, øverst på side 47: “Dette sted er ikke for dem, der spiser hurtigt. Det er for dem, der vil leve langsomt.” Ingen ved hvem der skrev det. Men alle tror, det var Henrik.

De bruger 92% lokale råvarer – men ikke fordi det er "trendy", nej, fordi Thomas kender landmændene ved fornavn. Svømmen (fra Møn), kartofler (fra Lolland), æbler (fra en have i Hillerød, hvor han plukker dem selv hver efterår). Men de tøver ikke for at bruge en japansk miso i svampeflødesovsen – *bare det smager ærligt*. De serverer snaps – men har også en hjemmelavet "æblemost shrub" til dem, der hellere vil have noget sødt og syrligt. Og ja, de har selvfølgelig rugbrød – men rugbrødet bages med en smule honning fra bier der bor i have hos Thomas’ tante i Fredensborg. Det er ikke om at være *renskåren dansk* – det er om at være ægte. Og ægtheden, den har mange sprog – men altid samme hjerte.

Hvis du kigger nøje efter, står der små symboler ved nogle retter: ☾, ☀, ♥. De er ikke til pynt. De er en slags kulinarisk kode:
☾ = en ret Henrik elskede (f.eks. “Fiskekage med dildskum”)
☀ = en ret Thomas lavede første gang (f.eks. “Stegt and med appelsinsky”)
♥ = en ret de lavede *sammen* – ofte den de serverer på deres fælles fødselsdag (14. august: “Rugbrødsknæk med leverpostej og agurkesalat”).
Ingen fortæller dig det når du bestiller. Men hvis du spørger, så smiler Thomas – og siger: “Du har læst mellem linjerne. Så fortjener du en ekstra portion flødeskum.”

Thomas arbejder nu på et projekt han kalder “Køkkenet for To” – en lille skole i baggården, hvor unge kokke lærer at lave mad med hænder, hukommelse og hjerte. Og nej, det er ikke bare PR. Det er… en løftebrydelse han ikke vil begå. Fordi han lovede Henrik, at “vores ild skal aldrig blive en kunstig flamme”.

Vil du vide mere? Så besøg vores Jaegersborg Gade for at følge med i historier fra køkkenet. Eller dyk ned i vores Restaurant-arkiv, hvor vi deler opskrifter, historier og små hemmeligheder. Og hvis du vil læse om et andet sted hvor hygge møder kaffe og vinduer mod solnedgang – så kig forbi Cafe Viggo Værnedamsvej med Hygge.

Referencer

• https://www.michelin-guide.dk/da-DK/
• https://www.visitcopenhagen.com/dining/tivoli-restaurants
• https://www.danskgastrohistorie.dk/brødrene-price-arkiv